NLP blev skabt tilbage i 1970‘erne, da to store personligheder, Richard Bandler og John Grinder, mødte hinanden i universitetsverdenen i Californien. Grinder var sprogforsker og Bandler psykologistuderende med interesse for sprog, matematik, computervidenskab og terapi.
Efter at have lært hinanden at kende og via forskellige tilfældige møder med bl.a. Gregory Bateson og Fritz Perls, besluttede de sig for at undersøge nærmere, hvordan gode terapeuter bærer sig ad med at hjælpe andre med at skabe positiv forandring. Et af startskuddene blev Bandlers samarbejde med Perls. Fordi Bandler interesserede sig for psykologi, havde han nogle opgaver med at redigere nogle af Perls’ bøger. Bandler opdagede, at ved at imitere noget af den stil og den fremgangsmåde, han havde set hos Pearls, kunne han opnå noget af det samme, som Perls gjorde i sit arbejde med forskellige klienter.
Efter en periode fik de via Gregory Bateson kontakt med Virginia Satir, som havde specialiseret sig i familieterapi, og Milton Erickson, som arbejde med hypnose. Med udgangspunkt i disse to anerkendte terapeuters arbejde samt Perls resultater med Gestaltterapeni satte de sig for at finde frem til, hvilke personlige strategier de tre terapeuter anvendte for at opnå deres gode resultater.
Metamodellen, overfladestruktur og dybdestruktur
Gennem deres studier udviklede de en model, Metamodellen, som er en overordnet model for, hvordan en terapeut kan belyse og ændre uhensigtsmæssige overbevisninger i klientens verdensopfattelse. Ud over resultaterne fra deres studier af de tre terapeuter var modellen inspireret af Grinders arbejde med transformationsgrammatik, hvor man skelner mellem sprogets overfladestruktur og dybdestruktur.
Bandler og Grinder ‘oversatte’ overfladestruktur og dybdestruktur til psykologiens univers. Overfladeniveauet satte de lig med det talte og skrevne sprog samt vores kropssprog – dvs. det synlige og hørbare i kommunikationen mellem mennesker. Dybdeniveauet blev sat lig med klientens indre univers: Tanker, følelser og sansninger. Eller endnu mere specifikt, selve strukturen i tankerne og følelserne. Dette blev senere til det, som Bandler og Grinder kaldte klientens repræsentationssystemer – indre billeder, indre lydforestillinger og indre kropsfornemmelser.
Modeling
I det hele taget arbejdede Bandliger og Grinder ud fra en tanke om, at de ud fra deres studier kunne udvikle forandringsskabende modeller og metoder, som de selv kunne bruge, og som kunne læres videre til andre. NLP blev på den måde skabt gennem ”modeling”, dvs. indgående studier af mennesker, der var eksperter på hvert sit område. Ud fra disse studier blev flere af de modeller og teknikker, der er grundlaget for NLP, skabt.
Metamodellen blev udviklet på baggrund af Virginia Satirs fantastiske måde at stille bevidstgørende spørgsmål på, når hun lavede familieterapi. Fra Fritz Perls gestaltterapi udvikledes bl.a. det, vi i NLP kalder opfattelsespositionerne, og via studier af Milton Erickson fandt man frem til en lang række sprogmønstre, der leder til ressourceskabende trancetilstande – en del af disse er samlet i Milton-modellen.
Bandlers og Grinders hensigt var at skabe en række praktiske værktøjer, der kunne hjælpe mennesker med at skabe forandring. Grinders fortjeneste var først og fremmest studiet af de sproglige mønstre, som NLP er så rig på. Bandler var den, der undersøgte, hvad vores tanker består af, og hvordan vi kan påvirke vores oplevelser ved at ændre måden, vi tænker på.
Hvorfor navnet NLP?
Bandler og Grinder kaldte deres nye psykologi for Neuro Lingvistisk Programmering (NLP).
- Neuro fordi det handler om sammenhængen mellem vores nervebaner, de input vi får via de fem sanser/nervesystemet og den måde, vi lagrer disse input på i.
- Lingvistisk fordi det også handler om den snævre sammenhæng, der er mellem sanseapparatet og sproget, og hvordan vi med ord kan påvirke egne og andres tanker og indre tilstande.
- Programming fordi vi vha. indre billeder og lyde, indre dialog og fornemmelser så at sige ”programmerer“ os selv til at være enten ressourcefyldte eller drænede for energi, glade eller deprimerede osv. Og også fordi vi gennem enkle teknikker kan ”omprogrammere“ os selv.
Andre vigtige bidragydere
Der er en række andre, der har bidraget væsentligt til udviklingen af NLP, for Bandler og Grinders arbejde skabte en hel bølge af interesse for NLP, som på mange måder hang sammen med den store interesse i personlig udvikling og mental sundhed på det tidspunkt.
Robert Dilts
Robert Dilts var elev af Bandler og Grinder og har forsket i og udviklet NLP i mange år. Dilts har bl.a. udviklet en række teknikker, der på en gang er både stærke og enkle. Teknikker, der hjælper mennesker til at finde ind til sig selv, dvs. arbejde på identitetsplan. Meget af dette foregår som ”gulvarbejde“, f.eks. som en tidslinjeøvelse, hvor hele kroppen er involveret i at bevæge sig ”ind i fremtiden“ og ”tilbage i fortiden.”
Connierae og Steven Andreas
Mange vil genkende Connirae og Steven Andreas som forfatterne til bogen ”I sindets hjerte.” Andreas’erne har undervist og forsket i NLP i mange år og har redigeret flere bøger og videobånd for Bandler og Grinder. Senere har de skrevet og udgivet egne bøger og eget videomateriale. Connirae og Steven Andreas var i mange år hovedkræfterne bag NLP-instituttet “NLP Comprehensive”, men lever nu et mere tilbagetrukket liv.
Tad James
Allerede tidligt i NLP´s historie fandt man frem til, at de fleste mennesker oplever tid lineært, med fortiden i den ene retning og fremtiden i den anden. Tad James byggede videre på denne observation og skabt nogle teknikker med tidslinieterapi og kørte siden sine workshops i ”Creating your future” (se bogen “Skab din egen fremtid”) samt uddannelser til Practitioner, Master og Trainer.
Francine Shapiro
En af dem, der var med tidligt, var psykolog og Ph.D. Francine Shapiro. I forbindelse med, at hun blev ramt af alvorlig sygdom, ændrede hun sit liv og begyndte at interessere sig for personlig udvikling. Hun var i en periode med til at arrangere workshops i NLP og fik på den måde et nært kendskab til NLPs metoder og tankegang. En af disse metoder er knyttet til en antagelse om, at en persons øjenbevægelser har sammenhæng med strukturen i de indre forestillinger. Forestillingen af et indre billede hænger f.eks. sammen med en øjenbevægelse, der går opad. Shapiro blev i slutningen af 80’erne kendt for metoden EMDR, som helt naturligt udspringer af tankegangen om øjenbevægelsernes betydning i NLP. Tankevækkende, at en så mikroskopisk del af NLPs værktøjer er blevet mere anerkendt og udbredt end resten.
NLP udvikler sig til stadighed og har som sit grundlag “modeling” – dvs. at studere velfungerende menneskers adfærd og tankemønstre. Der er således ingen ende på, hvor mange nye teknikker, der kan og vil blive udviklet fremover. NLP er meget brugt i erhvervslivet, og der er på den baggrund udviklet modeller og teknikker, der lægger mindre vægt på terapi og større vægt på kommunikation, coaching, forhandling osv.
Bandler og Grinder er for længst gået hver sin vej og arbejder i dag med NLP på nye måder. Connirae og Steven Andreas lever som nævnt et tilbagetrukket liv, Robert Dilts underviser bl.a. i lederudvikling med NLP.
Vigtige NLP begreber
NLP i dag er mange ting – men bygger stadig på de grundlæggende NLP-begreber, som blev udviklet tilbage i 1970’erne. Her kommer en gennemgang af de vigtigste begreber i NLP:
Rapport
Det helt overordnede begreb er rapport (udtales raˈpɔː”). Det er et udtryk med fransk oprindelse (derfor udtalen), som betyder opbygning af tillid, tryghed og samarbejdsvillighed. Opbygning af rapport ses i NLP som forudsætningen for al form for målsætnings- og forandringsarbejde.
Matching og anerkendelse
Der er et gammelt ord der siger, at det er vigtigere at blive hørt end det er at få ret. Det viser lidt om, hvor vigtigt det kan føles for ethvert menneske at blive hørt og anerkendt – ikke mindst for de svære ting, der kan være i spil. Det betyder i store træk, at det er vigtigt at matche sine klienter på deres kropssprog, deres attitude og i forhold til betydningen af deres problemer.
Pacing og leading
Pacing betyder i denne sammenhæng det at følge sin klient gennem matching og anerkendelse. Leading betyder derimod det at lede klienten gennem en forandringsproces, f.eks. med en tidslinjeøvelse. I starten af en session vil det som udgangspunkt være hensigtsmæssige at ”pace” meget. Senere i sessionen, når der er opbygget en høj grad af rapport, kan der ”leades” mere kontinuerligt. Tankegangen omkring pacing og leading er også vigtig i andre sammenhænge, f.eks. i en forhandlingssituation. Her ser vi tit, at der alt for tidligt presses på med forklaringer og argumenter, hvor der ville have været større mulighed for et godt resultat, hvis der var blevet brugt lidt tid i starten til også at lytte til modparten.
Repræsentationssystemerne
En af NLP-forudsætningerne siger, at vi ikke oplever verden, som den er. Vi oplever derimod en ”model af verden”. Og denne ”model af verden” er på mange måder lig det, vi kalder repræsentationssystemer, som i store træk er et modstykke til det, vores sanser fortæller os. Sagt på en simpel måde, så kan vi sanse den visuelle del af verden, når vi har åbne øjne. Med lukkede øjne er vi afhængige af vores visuelle repræsentationssystem, som hjernen generere som en form for simulering afverden eller dele af den. I klassisk NLP-forstand omfatter vores repræsentationssystemer følgende:
Det visuelle
Det auditive
Det kinæstetiske / kropslige
Det sproglige / Indre dialog
Lugt og smag.
Med lidt træning kan man begynde at lægge mærke til, hvordan aktiviteten i de forskellige repræsentationssystemer afspejler sig i den måde øjnene bevæger sig på.
Der kan være store variationer fra person til person, men det plejer at ligge helt fast, at hvis en person kigger opad, så er det tegn på, at vedkommende henter information fra en indre film, et indre billede noget, der er sket eller en forestilling om noget der ligger i fremtiden.
Derudover har alle mennesker faktisk repræsentationssystemer, som ikke direkte modsvarer vores sanseapparat. Det gælder f.eks. vores tidsoplevelse, fornemmelse for fart, fornemmelse for økonomi osv. Og for særlige specialister kan man tale om repræsentationssystemer for musik, skak, ingeniørvidenskab, kunst m.v. Find selv dine egne specielle repræsentationssystemer.
Submodaliteter
Bandler fandt en effektiv måde til at hjælpe mennesker med at slippe ud af svære tilstande som f.eks. angst og forbier. Det gjorde han ved at ændre på det, han efterfølgende har kaldt submodaliteterne. Ved begrebet submodaliteter forstås strukturelle underkategorier til en tanke (en modalitet), dvs. til en visuel forestilling, et indre lydbillede, en indre kropsfornemmelse eller til måden klienten taler til sig selv på. En sådan strukturel underkategori er f.eks. lyse forestillingsbillede i modsætning til mørke forestillingsbilleder. Tilsvarende kan et forestillingsbillede opleves henholdsvis stort eller lille, stort eller lille, tæt på eller langt væk m.v.
Bandler opdagede, at det at gøre et indre negativt forestillingsbillede mindre gjorde den negative følelse, der var koblet til forestillingen, mindre intens. Omvendt, ved at gøre et forestillingsbillede med en positiv følelse større, kunne klienten opleve en allerede positiv følelse endnu mere intenst.
Bandler har fortalt, at tanken om, at disse submodaliteter kunne være virksomme i terapi, fik han gennem sin interesse for hologrammer. For at et hologram kan virke naturtro, skal det operere med et vist antal grundlæggende parametre. Måske er den menneskelige bevidsthed også indrette således, at et vist antal parametre skal være til stede, for at en forestilling føles virkelig. Det samme i forhold til den sansemæssige perception af ting i omverdenen. Hvis der er meget få ”cues”, kan hjernen ikke danne en sikker forestilling om, hvad det er, der er derude. I mørke eller i tåge, er det let at tage fejl. Hjernen gætter simpelt hen forkert.
Metaprogrammer
Her har vi at gøre med nogle generelle måder, som et menneske fungerer på. På sin vis kunne man også kalde disse metaprogrammer for en form for repræsentationssystemer. For de er oftest dybt indarbejdede i vores måde at fungere på. Nogle få eksempler:
Henimod / Væk fra – her er der tale om, at nogle mennesker overvejende er orienteret i retning af, hvad de gerne vil opnå (henimod-orientering). Andre fokuserer mere på, hvad de ønsker at undgå (væk-fra-orientering)
Mulighed / Procedure – nogle mennesker trives ved en gang for alle at lægge sig fast på en bestemt fremgangsmåde (procedure). Andre trives bedst ved at være åbne for nye måder at gøre tingene på (mulighedsorientering)
Lighed / Forskellighed – vil du gerne have mere af det samme? Beskæftiger du dig gerne med det samme i lang tid? Tager du gerne det samme sted hen på ferie osv. Eller lever du efter mottoet, forandring fryder?
NLP Forudsætningerne
Tidligt blev der dannet en form for enighed om en række overbevisninger, som det kunne være hensigtsmæssigt at tilegne sig, hvis man ville leve et godt liv. Som terapeut kunne man tilbyde disse ”metaoverbevisninger” til sine klienter, og man kunne bruge dem selv. I dag er de en fast del af en NLP Practitioner uddannelse.
Et par eksempler:
- Betydningen af din kommunikation er lig med den respons, du får.
- Respekter andres model af verden.
- Der er en positiv hensigt bag enhver handling
Du kan her se en video, hvor Lene Bredahl gennemgår de 11 NLP Forudsætninger, vi underviser i i NLP Huset. Hvis du ikke ser videoen, så slå cookies til (måske har du et lille blåt ikon nederst til venstre på din skærm. Eller undersøg, om du evt. har en spærring eller et skjold sat til under Indstillinger på din enhed.
Kalibrering
Her har vi med et helt essentielt begreb at gøre. Det drejer sig om den proces, hvor coachen eller terapeuten løbende er opmærksom på klientens tilstand og tilstandsskift. Kalibrering sker gennem alle sanser og indebærer, at coachen eller terapeuten så at sige ”måler” eller ”tager temperaturen” på klientens tilstand og tilstandsskift:
- Hvordan ændrer klienten kropsholdning, mimik, fokus m.v. (visuel kalibrering)
- Hvordan ændrer klientens stemme sig undervejs? Anspændt? Afslappet?, Højt eller lavt toneleje? Hvordan lyder åndedrættet? Osv. (auditiv kalibrering)
- Hvordan ændrer kroppens muskler spændingstilstand? Er der uro i kroppen? (kinæstetisk/kropslig kalibrering, f.eks. ved kropsterapi)
- Hvilke ændringer sker der i klientens måde at omtale sig selv, sine livsomstændigheder og sine mål på? (sproglig kalibrering)
Modeling
Modeling er den proces, hvor en person ”kopierer” eller imiterer en anden persons adfærd, sprog, holdninger m.v. I hvert fald for børn er det den ypperste måde at lære på. Og måske er det det også for voksne? De fleste voksne er dog sjældent parate til på barnlig vis at kaste sig ud i noget, de ikke på forhånd har en forståelse af. Men hvis børnene også var bange for det, så ville de aldrig få lært at tale eller få lært sig det omfattende sæt af sociale færdigheder, som de har brug for gennem hele deres opvækst. Modeling var den proces, som Richard Bandler brugte, da han imiterede Perls terapeutiske tilgang. Og det var den proces, som Bandler og Grinder brugte til at grundlægge hele udgangspunktet for NLP som forandringsværktøj.
NLP’s forandringsmodeller
Disneymodellen
Disneymodellen er udviklet af Robert Dilts som et forsøg på at modellere den kreative måde, Walt Disney brugte til at skabe i første række sit filmunivers og i anden række Disney World. Modellen består af en cirkulær proces med tre adskilte trin: Drømmeren, Realisatoren og Kritikeren. En af de store fordele ved at bruge Disneymodellen strategisk er, at alle, f.eks. i et team, koncentrerer sig om et af trinene ad gangen. Så undgår man, at alle de gode ideer bliver skudt ned med det samme. Og man undgår også, at kritikken slet ikke bliver hørt, fordi de kreative er bedst til at råbe op. Så med Disneymodellen får man med sikkerhed både de kreative, de logistiske og de kritiske stemmer med.
Tidslinjeøvelse
Menneskers tidsopfattelse kan ses som et repræsentationssystem på linje med det visuelle, det auditive og det kinæstetiske. Vi har ikke nogen direkte ”sansning” tiden, men de fleste har en udmærket fornemmelse af tiden. Og denne fornemmelse for tiden kan på forskellig måde præge et menneskes måde at være i verden på. De enkleste måde at lave en tidslinjeøvelse på er så at sige at projicere tiden ned på en fiktiv linje på gulvet. Og så forestille sig, at ved at bevæge sig frem og tilbage på denne linje bevæger man sig også gennem tiden. Gevinsterne ved sådan en øvelse er flere, men det mange oplever er, at de får udvidet deres tidsperspektiv og tidsfornemmelse på en sådan måde, at ting i fortiden og ting i fremtiden får større vægt i nutiden. Der kommer måske en oplevelse af at kunne ”leve hele sit liv hele tiden”. Tidslinjeterapi er udviklet af Tad James og har hjulpet mange mennesker med at skabe gode forandringer i deres liv.
Logiske niveauer
Inspireret af Gregory Bateson, som brugte begreberne ”logiske typer” og ”logiske kategorier” i sine tanker om samfund og mennesker i forskellige samarbejdende kybernetiske processer, udviklede Robert Dilts modellen ”De neurologiske niveauer” – på dansk ofte blot omtalt som ”De logiske niveauer”. Disse logiske niveauer ser ud som nedenfor:
Vision
Identitet
Værdier og overbevisninger
Evner og færdigheder
Adfærd
Omgivelser.
Modellen bruges for forskellig måde. For det første benævnes de tre øverste niveauer ofte ”de øverste niveauer” og de nederste tilsvarende ”de nederste niveauer”. Nogen betragter modellen som meget hierarkisk opbygget, så de øverste niveauer har indflydelse på de nederste niveauer, mens de nederste niveauer ikke tilsvarende har indflydelse på de øverste. Dette er dog nok en forældet brug af modellen. Man kan med større ret sige, at alle niveauer interagerer med hinanden på forskellig vis. I den moderne adfærdspsykologi som kaldes ”nudging” bruges omgivelserne f.eks. strategisk til at styre menneskers adfærd med.
I en terapeutisk samtale eller i coaching kan modellen anvendes som et ”baggrundstæppe” for samtalen, idet terapeuten eller coachen noterer sig (kalibrerer) på hvilket niveau samtalen føres. Hvis terapeuten synes, at samtalen opleves lidt overfladisk kunne det være fordi, den befinder sig på et af de to nederste niveauer, altså adfærds- eller omgivelsesniveauet. For at give samtalen nyt liv kunne han eller hun stille et par spørgsmål på et af de andre niveauer, f.eks.:
- ”Hvilke værdier er i spil, når du siger dette?” (værdiniveauet) eller
- ”Hvem er du som menneske, hvis dette kommer til at ske?” (identitetsniveauet)
Metamodellen
Metamodellen var en af de første modeller, Bandler og Grinder lavede, og den er lige så værdifuld i dag som dengang. Man kunne også kalde den for ”modellen af modellen af verden”, for den illustrerer, hvordan vi som mennesker kun oplever en begrænset del af verden, da vores perceptionssystem og vores repræsentationssystemer er svært forvrængede i forhold til den ”virkelige” verden. Modellen beskriver, hvorda vi udelader mange detaljer, og i stedet laver generaliseringer om os selv og vores omverden. Vi udelader en masse i det hele taget, fordi vi i virkeligheden ikke kan rumme særligt meget information på en gang.
Samtidigh laver vi en masse antagelser om verden og om vores medmennesker, som vi slet ikke har belæg for, men som er en del af de neurologiske funktioner, der ubevidst prøver at forudsige verden omkring os. På baggrund af Metamodellen kan terapeuten eller coachen stille uddybende spørgsmål, hvis det er tydeligt, at klienten har lukket af for vigtige indsigter eller generaliserer på en måde, som kan skabe overvægt af negative tanker. F.eks. kunne der stilles uddybende spørgsmål til et udsagn som: ”Jeg er altid uheldig” eller ”jeg møder altid de forkerte mennesker”.
Miltonmodellen
Denne model, som i bund og grund er et spejlbillede af Metamodellen, er inspireret af Milton Ericksons trancesprog, som han havde meget succes med at bruge. Helt enkelt betyder ”miltonsprog”, at terapeuten i sit sprog er passende generaliserende og uspecifikt på en måde, så hans eller hendes ord og vendinger lettere glider ind i klientens bevidsthed uden modstand. Og uden modstand får indsatsen større effekt.
SCORE-modellen
Modellen er udviklet af Robert Dilts og Todd Eppstein og ser således ud:
- Symptom
- Cause (årsag)
- Outcome (ønsket tilstand eller mål)
- Ressourcer (de ressourcer, der skal til, for at nå målet eller den ønskede tilstand)
- Effekt (resultat af, at den ønskede tilstand er nået)
Modellen har været og er stadig meget brugt til at styre en NLP-proces med. Den kan også bruges som en samtalemodel i sig selv. Den matcher også meget godt den overvejende problemfokuserede tankegang, mange terapeuter og klienter har. I den tankegang harmonerer det fint med en model, hvor man først afgrænser et problem og derpå finder ressourcer til at overkomme problemet med. I coachingverdenen er man generelt mindre problemfokuseret og mere målorienteret, hvilket bl.a. afspejler sig i Whitmores GROW-model:
- Goal
- Reality
- Options
- Will
Her arbejdes med en ramme, der siger, at man kan finde alternativer (options) til den eksisterende virkelighed (reality). Denne model har dannet baggrund for den samtale- og coachingmodel, vi bruger i NLP Husets undervisning:
Evaluering 1 (siden sidst)
Mål og rammer for sessionen
Nuværende situation
Alternativer til nuværende situation
Handling
Evaluering 2 (udbytte af sessionen)
Ulemper ved NLP
I starten, når man stifter bekendtskab med NLP, kan både de mange nuancerede metoder og det meget omfangsrige begrebsunivers virke overvældende. Når man begynder at træne med lede en proces med en anden gennem en af de forskellige metoder, kan det også virke overvældende med de mange parametre, man skal holde øje med undervejs. Man hjælpes dog lidt, fordi mange af modellerne kan sættes op, så man i store træk kan følge en række opstillede trin. Men så snart man går videre og vil bruge NLP professionelt og med gode resultater, kræver det, at man er i stand til at arbejde mere procesorienteret, hvor næste trin i en proces ikke mere dikteres af en fastlagt opskrift, men derimod besluttes løbende ud fra den kontinuerlige feedback, man får om klientens tilstand og tilstandsskift.
Et effektivt arbejde med NLP er således mere en cirkulær, hermeneutisk proces end det er en på forhånd struktureret procedure. Det er samtidig en af de væsentligste grunde til, at det har været svært at få NLP til at passe ind i en form, hvor der undersøges for validitet og effektivitet ud fra standard kvantitative undersøgelsesmetoder. Når man forsøger at reducere NLP til et spørgsmål om at følge en struktureret opskrift, er det egentlig ikke NLP i sin natur, man har med at gøre.
Brugt rigtigt kunne man sige, at NLP er en form for kognitiv terapi 2.0. Hvor kognitiv terapi i stor udstrækning baserer sig på skemaer, så får NLP netop noget af sin styrke ved ikke at være skemastyret.
Alt i alt har NLP’s metoder gennem årene uafbrudt vist fremragende resultater. Og det ikke mindst, hvis terapeuten eller coachen har solide færdigheder i at håndtere de forskellige virkemidler.
