NLP Assistentforløb

NLP Assistentforløb

Print Friendly, PDF & Email

Et NLP Assistentforløb giver dig mulighed for at opleve undervisning, gruppeprocesser og læring i et nyt perspektiv. Du får også lejlighed til at træne dine egne, nye kompetencer – f.eks. coaching og procesledelse i en mindre gruppe.

Typisk har vi et par assistenter på hvert NLP hold afhængigt af holdets størrelse.

Kig i vores uddannelsesoversigt og find den NLP uddannelse, du gerne vil være assistent på. Og skriv eller ring så til os (70219001), når du har valgt.

★★★★★

“Først og fremmeste vil jeg gerne sige jer tak for jeres måde at være på – og for jeres måde at undervise på”

Majken, tidligere kursist

Holdstart

Kig i vores uddannelsesoversigt og find det hold, du gerne vil være assistent på. Send derefter en mail til os, og så vender vi tilbage.

Frokost inkluderet i prisen

Individuel coaching

Undervisningsmateriale

Øvelokaler

Du kan blive assistent på vores NLP uddannelser, hvis du som udgangspunkt:

– Selv har en tilsvarende NLP uddannelse
– Er uddannet i eller har erfaring med coaching
– Meget gerne er certificeret på NLP Master niveau.

Hvis vi ikke skønner, at du er klar til at være assistent, kontakter vi dig direkte, når du har tilmeldt dig. Så selvom du har fået en autogenereret bekræftelse, kan vi godt vælge ikke at tilbyde dig en plads som assistent i denne omgang.

Du kan blive assistent på NLP Practitioner / NLP Business Practitioner, Aften NLP Practitioner eller NLP Master Coach uddannelserne (se krav til dine egne certificeringer ovenfor).

Vælg i oversigten den uddannelse, der indholds- og datomæssigt passer dig bedst at være assistent på.

Der er ikke en egentlig certificering på et assistentforløb.

Et assistentforløb giver dig mulighed for at opleve undervisning, gruppeprocesser og læring i et nyt perspektiv, ligesom du får lejlighed til at træne dine egne, nye kompetencer – f.eks. coaching og procesledelse i en mindre gruppe.

Du oplever undervisningen fra 3. position og kan herfra iagttage den enkelte kursists læreproces, holdets samlede udvikling og undervisernes måder at undervise og tackle spørgsmål på samt de forskellige udviklingsfaser, som holdet går igennem.

Et assistentforløb er en forudsætning for at blive optaget på vores overbygningsuddannelser (NLP Træner, HR Udviklingskonsulent & Facilitator samt på HR Coach).

Dine kompetencer bliver sat i spil fra dag 1, da kursisterne ofte har spørgsmål til dem, der har gennemført uddannelsen før dem. I løbet af modulerne vil du sandsynligvis også opleve, at flere kursister vil bede om individuelle samtaler og coaching med dig.

Ud over at være en vigtig person for deltagernes faglige udvikling på uddannelsen, vil du også være rollemodel for det at praktisere NLP – og for NLP Husets værdier og menneskesyn. Samtidig skal du løse en række praktiske opgaver i Huset, som får kurserne til at blive den gode oplevelse for kursisterne, som vi sætter meget højt.

Når du tilmelder dig som assistent, sender vi dig en assistentmanual med en række tips til, hvad du kan og skal være opmærksom på. Og en liste med de praktiske opgaver, assistentgruppen skal påtage sig (kaffebrygning, åbne og lukke Huset osv.).

Når du har været assistent (og er certificeret NLP Master Coach) kan du gå videre på NLP Husets overbygningsuddannelser (tjek de øvrige adgangskrav på den enkelte uddannelse i disse links): NLP Træner eller HR Coach eller HR Udviklingskonsulent & Facilitator

Vi har gennem årene haft deltagere fra bl.a. Coloplast, Novo, FTF-A, Astra, Lundbeck, Hewlett Packard, Dansk Industri, BDO Scanrevision, Nets, Amcor Flexible, Post Danmark, DSB, SAS, 3 M, ISS Data, Spar Nord Bank, Dong Energy, Statoil, Miljøstyrelsen, Zoo, Brdr. Dahl, Berlingske, Scandic Hotel, Miljøministeriet samt en lang række kommuner, regioner m.fl.

Mød vores kursister

Henrik Kock

NLP Huset er et godt og anerkendt sted. Jeg vidste en del om NLP inden, fordi jeg læser meget. Men jeg blev meget overrasket over, hvor meget man ikke kan læse sig til. Måske er det indlysende, men jeg opdagede for alvor, at når man gør noget i praksis i stedet for kun i hovedet, så forstår man tingene bedre, og det bliver operationelt.

Ulla Hermansen

At være vidne til, hvor meget andre rykker sig både fagligt og på det personlige plan, det er helt fantastisk. Derudover har det også været små milepæle på min vej. Jeg har fået mulighed for at coache mere, og det har givet mig stor læring og erfaring. Det har styrket mig rigtig meget i, at det er den vej, jeg skal gå.

Robbert Nickolaj Stecher

Det er let at tilegne sig NLP og nemt at arbejde med i dagligdagen. Det er nogle enkle teknikker, men de rykker. De er velegnet til at arbejde med målsætning, forankring, forhandling, og man bliver bedre til dialog. NLP Huset er en af de store skoler inden for NLP, og det har de været igennem flere år. Det, tror jeg ikke, er tilfældigt.

Trine Gry Petersen

Jeg blev mere bevidst om, at alle har deres model af verden, og kombineret med, at jeg antager, at alle også har en positiv hensigt med deres handlinger, så kan vi altid mødes dér. Det er virkelig en nøgle, jeg kan bruge, så jeg kan forstå og acceptere, at andre mennesker gør tingene anderledes, end jeg selv.