NLP

NLP

Print Friendly, PDF & Email

Du kender det sikkert. Følelsen af, at der er noget i dit liv du gerne vil ændre. Du prøver at gøre noget andet end du plejer. Trods det, ender du alligevel tilbage ved det samme udgangspunkt. Viljen til forandring er ikke altid nok. Det kræver, at man også har redskaberne til at kunne arbejde med sig selv. NLP er netop det. Et nyttigt redskab på din vej til selvudvikling og selvindsigt.

NLP uddannelser med certificering

Hos os kan du få en NLP certificering på flere forskellige uddannelser. Fælles for uddannelserne er, at de på startuddannelserne (Practitioner) har samme indhold af NLP, men at vi vinkler og træner forskelligt alt efter, hvad du skal bruge NLP til. Du kan derfor vælge imellem:

NLP Practitioner eller NLP Business Practitioner som er NLP til selvledelse / kommunikation / ’selvcoaching’. Vi har holdstart i januar, maj og september. Uddannelsen koster kr. 19.800 ekskl. moms.

NLP Coach Practitioner, som er NLP kombineret med coaching. Vi har holdstart i marts og september. Uddannelsen koster kr. 16.500 ekskl. moms.

NLP Leder Practitioner, som er NLP til ledere. Vi har holdstart i april. Uddannelsen koster kr. 39.650 ekskl. moms; inkl. ophold og forplejning på Hvedholm Slot.

NLP Master Coach er vores NLP overbygningsuddannelse og her mødes alle NLP Practitioners uanset retningen på deres grunduddannelse (se mulighederne ovenfor). Vi har holdstart i april/maj og oktober/november. Uddannelsen koster kr. 23.950 ekskl. moms.

NLP Psykoterapeut er vores nyeste skud på stammen. En 2 årig overbygning på NLP Master Coach uddannelsen. 3. og 4. år starter 1 gang om året (august / september). Læs meget mere om indhold, priser osv. i linket.

NLP Træner uddannelsen er også en overbygning på NLP Master Coach uddannelsen. Uddannelsen er til dig, der gerne selv vil tilbyde certifikatgivende NLP uddannelser. Uddannelsen koster kr. 16.500 og er momsfritaget.

NLP kursus eller en kortere NLP uddannelse?

NLP Kommunikationskurset er til dig, som er på udkig efter et kortere kursus inden for NLP’s guldgrube af kommunikationsteknikker. Vi har holdstart i januar, maj og september. Kurset koster kr. 4.950 ekskl. moms.

Grundlæggende Kommunikation & Coaching er en mulighed for en introduktion til både NLP kommunikation og coaching. Vi har holdstart i januar, maj og september. Uddannelsen koster kr. 9.900 ekskl. moms.

På begge disse forløb har du mulighed for at fortsætte på en uddannelse med certificering efterfølgende. Læs mere i den specifikke kursusbeskrivelse i linkene ovenfor.

Læs mere…

NLP er kort fortalt en samling af begreber og teknikker, der kan hjælpe os med at skabe forandringer i vores liv. Udgangspunktet er de indre mentale og følelsesmæssige processer, hvor vi hele tiden skaber og tillægger vores liv mening og betydning ved at sortere og kombinere vores oplevelser: Vores model af verden. Når vi ønsker at skabe en forandring, kan det ske ved at blive bevidst om disse mentale og følelsesmæssige processer og derefter at arbejde med fx at finde og træne nye strategier.

Vi arbejder med erkendelse og forandring på seks niveauer: Omgivelser, adfærd, evner og færdigheder, værdier og overbevisninger, identitet og vision/helhed. Ideen, om at udvikling foregår på mange niveauer, indebærer, at man må betragte hele mennesket for at forstå og støtte det til helhedsorienterede forandringer.

Samtidig er vi som mennesker en del af mange andre menneskers liv – både i vores familie, på vores arbejdsplads, i vores vennegrupper osv. Derfor arbejder vi altid med at inddrage disse mange relationer – især, hvis de er en del af vores problem eller løsning.

Læs mere om NLP i denne artikel, hvor du også får en beskrivelse af udvikling en gennem årene.

Du kan også læse denne artikel, som vores gode samarbejdspartner Finduddannelse.dk har skrevet i samarbejde med os. Den handler om, hvordan du kommer af med negative tankemønstre.

Godkendelser

NLP Huset er medlem af den uafhængige NLP-Foreningen i Danmark og alle vores uddannelser er godkendt og akkrediteret herigennem.

★★★★★

“Uddannelse med hjerte og allerstørste kompetence.
Checket kursus materiale, fantastisk personlig kontakt og integritet.
Stor taknemmelighed herfra!”

– Trine, tidligere elev

Mød vores undervisere