HR konsulent & facilitator

HR konsulent & faciliator

Print Friendly

Denne HR konsulent & facilitator uddannelse er til dig, som gerne vil lære at arbejde som intern eller ekstern HR konsulent og facilitator i både private og offentlige organisationer.

Udannelsen vil give dig kompetencer til at arbejde med forandringer på organisationsniveau og vil samtidig udvikle din evne til at fordybe dig i problemstillinger, udfordringer og muligheder på det specifikke felt, du opererer i.

Uddannelse er designet til dig, som gerne vil lære at arbejde som intern eller ekstern HR Udviklingskonsulent og Facilitator i organisationer af forskellig størrelse.

Vi anbefaler, at du har en NLP eller Enneagram Master uddannelse (eller lignende uddannelse inden for psykologi, pædagogik, HR eller ledelse), samt at du har været assistent på en længere uddannelse (gerne NLP eller Enneagrammet).

OBS: Hvis du ikke er uddannet i NLP Huset, skal du til en indledende samtale med lederen af uddannelsen, inden du kan starte på uddannelsen.

Uddannelsen er bygget op af 5 moduler à 2 dage som dagskursus i NLP Huset i Valby.

Forløbet er meget involverende og inkluderer den enkelte kursists særlige kompentencer, erfaringer og mål med uddannelsen.

Som led i uddannelsen indgår praktisk træning uden for modulerne – enten i øvegruppe eller praktisk on-the-job training – hvor du får mulighed for at afprøve de nye færdigheder og udvikle din egen konsulent- og facilitatorstil.

Den sidste dag på uddannelsen er en certificeringsdag, hvor deltagerne præsenterer deres udviklingsprojekter samt demonstrerer deres faciliteringskompetencer.

I løbet af uddannelsen har deltagerne arbejdet på et udviklingsprojekt i en organisation. Deltagerne skal selv finde og definere deres projekt. Projektet må meget gerne tage udgangspunkt i udbytterne fra Deep Dive processen på modul 2 og 3 og må meget gerne laves i grupper på 2-4 deltagere.

Du vil lære at arbejde med forandringer på organisationsniveau og vil samtidig udvikle din evne til at fordybe dig i problemstillinger, udfordringer og muligheder på det specifikke felt, du opererer i.

Vi har særligt fokus på, at du får mulighed for at udvikle din personlige kapacitet og evne til at skabe dybtgående forandringer og gennemgribende fornyelser for andre mennesker. Derfor indeholder uddannelsen også en stor grad af personligt arbejde for deltagerne.

Som led i uddannelsen indgår praktisk træning uden for modulerne – enten i øvegruppe eller praktisk on-the-job training – hvor du får mulighed for at afprøve de nye færdigheder og udvikle din egen konsulent- og facilitatorstil. Formålet med dette er, at du efterfølgende kan sikre helhed, kongruens og kvalitet i dit daglige arbejde som forandringsagent.

Vi arbejder med udgangspunkt i teorier og praksisser inden for moderne forandringsledelse, procesfacilitering, systemisk tænkning, gruppeprocesser og feedbacksystemer – og med den præmis, at organisationer er komplekse, diffuse og levende systemer af mening. Indholdet er mere specifikt:

Modul 1: Teori U
Teori U som metode til personlig og organisatorisk transformation
Deep Dive som analysemetode til dybtgående forandringer og gennemgribende fornyelser
Introduktion til praksisdisciplinerne: Stakeholderinterview, Shadowing og Sensing journey
De 4 opmærksomheds- og lytteniveauer (vitale praksisdiscipliner i Deep Dive og facilitering)
Blind spots og mentale modeller
Forberedelse og planlægning af Deep Dive læreprocesser
Gennemføre Deep Dive processer som action learning hjemmearbejde inden næste modul

Modul 2: Deep Dive
Bearbejdning af Deep Dive processen
Læringen fra processen i organisationen
Initiere initiativer der har forandringspotentiale
Krystalliseringsproces af læring og intentioner fra Deep Dive
Procesinterventioner for videre arbejde med udbyttet af Deep Dive processerne
Prototyping filosofi
Opstart af udviklingsprojekt (eksamensopgave*)

Modul 3: Forandringer og kulturer 
Forandringsledelse (kommunikation og psykologi)
Grupper og gruppeprocesser
Organisation, kultur og forandringer
Facilitering af forandringer

Modul 4: HR værktøjskassen
HR metoder, begreber og praksisser (need to know – nice to know)
Planlægning og ‘praktiske håndgreb’ (Storyboarding, AV-midler, valg af location, dramaturgi osv.)
Formelle og uformelle kontrakter (psykologiske kontrakter)
Implementering, transfer, evaluering og effektmåling

Modul 5: Eksamen og certificering
Præsentation af udviklingsprojekt samt demonstration af faciliteringskompetencer

Langt de fleste af vores kursister får deres uddannelse hos os betalt af deres arbejdsgiver. Hvis du ikke har mulighed for det, kan du måske få en Bruttolønsordning, hvor din arbejdsgiver betaler for din uddannelse, inden du betaler skat. Det betyder, at du sparer 30-50% af beløbet. Du skal aftale dette direkte med din arbejdsgiver, og typisk er det jeres HR-afdeling, der administrerer ordningen. Læs mere om Bruttolønsordninger hos Skat i dette link

Som certificeret HR Udviklingskonsulent & Facilitator kan du have stor glæde af at supplere din uddannelse med et underviserforløb – enten NLP Træner eller Enneagram Træner (se deltagerforudsætninger på den enkelte uddannelse)

Vi har gennem årene haft deltagere fra bl.a. Coloplast, Novo, FTF-A, Astra, Lundbeck, Hewlett Packard, Dansk Industri, BDO Scanrevision, Nets, Amcor Flexible, Post Danmark, DSB, SAS, 3 M, ISS Data, Spar Nord Bank, Dong Energy, Statoil, Miljøstyrelsen, Zoo, Brdr. Dahl, Berlingske, Scandic Hotel, Miljøministeriet samt en lang række kommuner, regioner m.fl.

Mød vores undervisere

HR konsulent & facilitator, hold 1 2018

16.500 DKK ekskl. moms Tilmeld

HR konsulent & facilitator, hold 1 2018, modul 1
Datoer: 05/03, 06/03 , 09:00 - 16:30
Undervisere: Lene Bredahl Schroll

HR konsulent & facilitator, hold 1 2018, modul 2
Datoer: 16/04, 17/04 , 09:00 - 16:30
Undervisere: Lene Bredahl Schroll

HR konsulent & facilitator, hold 1 2018, modul 3
Datoer: 04/06, 06/06 , 09:00 - 16:30
Undervisere: Lene Bredahl Schroll

HR konsulent & facilitator, hold 1 2018, modul 4
Datoer: 29/08, 30/08 , 09:00 - 16:30
Undervisere: Lene Bredahl Schroll

HR konsulent & facilitator, hold 1 2018, modul 5
Datoer: 08/10, 09/10 , 09:00 - 16:30
Undervisere: Lene Bredahl Schroll

Kursuspris inkluderer

individuel coachingIndividuel coaching

FrokostFrokost

KursusmaterialeKursusmateriale

Nyheder