Bæredygtig ledelse og resiliens

Bæredygtig ledelse og resiliens

Print Friendly, PDF & Email

3 dages fordybelse i det personlige lederskab, bæredygtig ledelse i organisationer og resiliens.

Teori U og især Otto Scharmers seneste bog ’Ledelse fra den spirende fremtid’ (2014) inspirerer til nye måder at lede, lære og forandre på. Helhedstænkning (’from Ego to Eco’) er et gennemgående tema i Scharmers forfatterskab og med det afsæt, vil du i løbet af kurset møde en vifte af muligheder for at arbejde med bæredygtige perspektiver og processer – for dig selv, for dem du arbejder sammen med og for dem, din organisation løser opgaver for.

Ledere, HR professionelle, konsulenter, coaches, undervisere, og alle andre, der håndterer mange og forskelligartede opgaver både op, ned og ud i deres organisation, vil have glæde af at deltage.

Vi anbefaler, at du har deltaget i et eller flere forløb med fokus på personlig udvikling, det personlige lederskab, Mindfulness, meditation eller lign. Samtidig skal du have læst en introduktionsbog om – og allerhelst have arbejdet med – Teori U.

Derudover forventer vi, at du har lyst til at udforske dig selv sammen med en gruppe af ligesindede.

Kurset er bygget op med en blanding af oplæg, øvelser, individuelle opgaver og flere forskellige typer fællesopgaver, hvor især den narrative og dialogbaserede praksis er i fokus.

Vi har dagligt en kortere meditation, arbejder med stilhed og ro som vigtige nærværsdiscipliner og inddrager så vidt muligt alle sanser som en vej til at opnå en tilstand af ægte væren og bevidst sansende nærvær (Presencing i Teori U).

Alt dette for at få så mange indfaldsvinkler til det at arbejde med bæredygtighed, resiliens og Teori U som muligt.

Der er ikke en egentlig certificering på dette forløb.

Kurset vil give dig en række helt konkrete muligheder for at skabe forandringer – bl.a.

  • Viden og inspiration om, hvad bæredygtighed og resiliens betyder for valg og fravalg i dit liv
  • Introduktion og inspiration til nyere forståelser omkring Resiliens
  • En række praksisser, der støtter dig i at skabe bæredygtige resultater på både kort og lang sigt
  • Kapacitetsopbygning af bevidsthed, hjerte og vilje, der tager dig til nye dybder af dit personlige og indre lederskab
  • Identifikation af det, som måtte stå i vejen for, at du selv og de mennesker du arbejder sammen med folder jer ud og bruger jer selv fuldt ud som mennesker
  • Det personlige lederskab som omdrejningspunktet i Teori U
  • Bæredygtighed og resiliens – personligt og organisatorisk
  • Flere niveauer i spil: Individ, gruppe, organisation, helheden
  • Bæredygtig Ledelse: Integritet, resonans og medansvar
  • Bæredygtig Selvledelse: Krop, følelser, tanker og relationer
  • Tiden som centralt element i forhold til at tydeliggøre livsretningen: Nutid, fortid og fremtid.

Dette kursus er sidste del af vores længere Teori U uddannelse (Det Personlige Lederskab). Du er velkommen til at deltage på hele forløbet, hvis du har tid og lyst til det.

Vi har gennem årene haft deltagere fra bl.a. Coloplast, Novo, FTF-A, Astra, Lundbeck, Hewlett Packard, Dansk Industri, BDO Scanrevision, Nets, Amcor Flexible, Post Danmark, DSB, SAS, 3 M, ISS Data, Spar Nord Bank, Dong Energy, Statoil, Miljøstyrelsen, Zoo, Brdr. Dahl, Berlingske, Scandic Hotel, Miljøministeriet samt en lang række kommuner, regioner m.fl.

Mød vores undervisere

Kursuspris inkluderer

individuel coachingIndividuel coaching

FrokostFrokost

KursusmaterialeKursusmateriale

Godt at vide

Studiehåndbog – gode råd og skemaer til dokumentation

Nyheder