PEG PÅ EN TING, DER ER BLEVET ANDERLEDES, EFTER DU HAR LÆRT AT BRUGE NLP


Skrevet 28. november 2018 af Lene Bredahl

I NLP Huset skriver vi som tidligere nævnt på en bog om NLP. En bog, som forhåbentlig kan inspirere rigtigt mange mennesker. I den forbindelse interviewer vi blandt andet forskellige nuværende og tidligere kursister om, hvad de har fået ud af en NLP uddannelse. Vi vil gerne dele vores møde med Dariana, som er en af vores nuværende kursister.

Dariana, der er IT- og forretningskonsulent og sanger, vandt i september en NLP uddannelse i NLP Huset.

Dariana havde hørt om NLP-teknikkerne fra sin mand, der for en del år siden gennemførte sådan en uddannelse. Netop det kursus havde en afgørende betydning for dem begge, for siden manden tog sin NLP-uddannelse har de brugt erkendelserne til at kommunikere hensigtsmæssigt i deres parforhold.

På NLP uddannelsen lærer man bl.a., at alle mennesker har hver sin “model af verden”, og at man er nødt til at spørge ind til det enkelte menneskes oplevelse af tingene i stedet for at gætte sig til, hvad den anden mener og tænker. For at lære mere om NLP har Dariana derfor de sidste 5-6 år selv ønsket at gennemføre en NLP-uddannelse.

Nu er Dariana i fuld gang og har allerede fået mange ting ud af det.

“Jeg føler mig gladere efter jeg er kommet i gang med uddannelsen, for jeg kan bruge det i forhold til familien, kollegerne og mine egne mål. Især er jeg blevet opmærksom på, at der skal være balance i mit liv – jeg lader være med at slå mig selv oven i hovedet, hvis der er noget, jeg ikke har energi til den ene dag. Så må det vente til den næste.”

Dariana peger især på én øvelse, der gjorde en stor forskel.

“Det var øvelsen “De logiske niveauer”, der gjorde størst indtryk på mig. Øvelsen går ud på, at man coacher en anden person, der har et bestemt mål. Som coach hjælper man coachée med at undersøge, om målet hænger sammen i forhold til vedkommendes kompetencer, værdier, identitet og vision – fx. Det var utroligt at se, hvordan man ved at stille spørgsmål og guide coachée rundt – fysisk i en gulvøvelse – kan forankre målet så stærkt, så personen, man coacher, kan se det for sig på alle niveauer. På den måde bliver målet endnu mere sandt for vedkommende”.

“Øvelsen faldt mig naturlig at coache i. Jeg lærte også rigtig meget om mig selv, fordi jeg som coach blev så berørt af det, der skete med coachée. Det satte mange tanker i gang – fx at jeg oplever at have en særlig evne til at mærke andre mennesker”.

Det var Darianas historie helt kort. Vi håber, du også vil hjælpe os: Peg på en ting, der er blevet anderledes efter du har lært at bruge NLP.

Skriv gerne direkte til os på info@nlphuset.dk.

Bedste hilsner fra

Ove og Lene

Læs mere om NLP i denne artikel


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *