MERE END SUCCES


Skrevet 11. januar 2018 af Lene Bredahl

En stor del af Christinas liv har foregået i overhalingsbanen, drevet af en indre lyst til at kunne leve af sin hobby. På sine 33 år har hun nået at være på landsholdet i vandski, haft sin egen tøjvirksomhed YIIP i 9 år, butik med eget design og kunst, samt designet 12 kollektioner for en stor belgisk tøjkæde.

For nogle år siden skiftede Christina dog gear. Hun var sikker på, at hun ville noget andet – noget mere. – Hvad der startede som en kreativ og passioneret drøm, blev en kamp for overlevelse med mit brand YIIP. Og selvom hyren var høj og arbejdstimerne få som freelancedesigner, gav det mig ikke længere det kick af livsglæde, som jeg var så afhængig af. Jeg blev nysgerrig på andre ting. Jeg havde lyst til at udvikle mig og lære nye sider af mig selv at kende. Jeg ville gerne gøre noget andet, end bare at fortsætte med 150 km/t, fortæller hun.

Sorte sneakers med nitter, pandehår klippet markant lige over, så det flugter med de trendy 80’er inspirerede briller, og store badges hæftet på blazerjakken med pufærmer. Det er tydeligt, at damen har været i modebranchen i årevis. Alt ser super tjekket ud på den tilfældige måde. Naturligvis uden at være det.

Den bedste cocktail
Og ligesom Christinas look, var der ingen tilfældigheder, da hun skulle vælge sin udviklingsvej. Markedet blev grundigt undersøgt, og efter at hun havde forsøgt sig andre steder med én-til-én-coaching og en hypnoterapeutuddannelse, havnede Christina i NLP Huset. Det var dog langt fra en tilfældighed. For ligesom det oser ud af hende, når man ser hende, var hun kvalitetsbevidst i sit valg. – Jeg ville simpelthen have den bedste cocktail – the best of the best. Jeg stødte hele tiden på NLP i min research. Jeg havde spurgt flere anerkendte coaches, hvilken vej, de var gået, og samtlige var startet inden for NLP.

Jeg fandt NLP Huset, og jeg ville have den bedste skole. Jeg syntes, det her sted virkede bedst for mig, siger hun. Og for Christina føltes NLP Huset bare rigtigt fra dag ét. – Her er visuelt flot, stedet er lækkert, maden er god, og  Underviserne er kompetente. Jeg havde bare en god fornemmelse, da jeg var her første gang, husker den selvsikre, blonde kvinde.

De vises sten
NLP Coach-uddannelsen og Enneagrammet viste sig at blive Christinas Long Island Ice Tea. Den bedste og mest meningsfulde cocktail, hun kunne forestille sig.- Det har givet mig et større fokus på sande værdier og en grundlæggende forståelse for andre mennesker. Jeg har lært at få god kontakt med andre, og virkelig være opmærksom på, hvor de er. Jeg har fået troen på, at det, der skal ske, sker.

Hele Christinas rejse har da også betydet, at hun har turdet lægge sit liv om. Hun har solgt sin butik, opsagt sit personale og afsluttet samarbejdet med en ellers indbringende forretningspartner. Målet var en god, lang barsel med sit andet barn og en karriere som kunstmaler og selvstændig coach. Og selvom hun stoppede op, dvælede lidt ved NLP’en og sin personlige udvikling, er hun langt fra faldet af på den.

Hun er booket op på udstillinger resten af året. Så det kan godt være, at livet ikke leves med 150 km/t uden at mærke efter, men der er stadig fuld fart på den ambitiøse kunstmaler.

Hun er på ingen måde i tvivl om, at hun valgte det rigtige sted at uddanne og udvikle sig. – Jeg havde en oplevelse af, at alle gerne ville flytte sig, og at der samtidig var en stor rummelighed. Og så var lærerne enormt dygtige. Hver gang, jeg har været til foredrag eller lignende andre steder, bliver jeg kun bekræftet i, at det faglige niveau i NLP Huset er meget højt. Jeg får altid noget med hjem, som jeg kan bruge.

Interesseret i at vide mere om Coaching? Så læs evt. denne længere artikel eller kig nærmere på vores NLP Coach uddannelse

NLP Huset er medlem af ICF – verdens største netværk for coaches. Alle vores coach uddannelser er udviklet i forhold til ICF’s standarder.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *