DER ER NOGET I LUFTEN


Skrevet 4. oktober 2017 af Lene Bredahl

Hver gang en vikar eller en ny medarbejder er startet hos a-kassen FTF-A, har de fornemmet noget.

Der er en stemning, en atmosfære… Der er simpelthen noget i luften. Alle, der har arbejdet her, har mødt en flok åbne kollegaer, som respekterer hinandens forskelligheder, og som kan finde ud af at sige tingene omsorgsfuldt og lige ud.

– Der er ikke længere noget hørmeri i krogene, fortæller regionschef Allan Pedersen.

Men sådan har det ikke altid været. Den gode stemning flyttede ind i Odense for cirka 15 år siden, efter to dages intenst stævnemøde med Lene Bredahl fra NLP Huset. Det skulle senerehen vise sig at blive et fast, længerevarende forhold.

Kærlighed ved første blik
Det startede i 2000, hvor Allan Pedersen arrangerede et teambuilding-kursus for sine medarbejdere. Han undersøgte markedet, og efter at have haft kontakt med 3-4 forskellige firmaer, var valget nemt.

– Da vi havde talt med Lene, var vi slet ikke i tvivl. Hun havde ikke et fast koncept, men var i modsætning til de andre firmaer meget åben over for, hvad vi havde brug for. Vi kunne være med til at bestemme indholdet, og det gjorde udfaldet, husker han. Allan og hans 24 medarbejdere endte med at tage på en to-dages hyttetur og efterfølgende arbejde videre med stoffet seks halve dage.

Hytteturen blev to dage spækket med nye ord som Enneagrammet og NLP. Og pludselig fløj tallene rundt i luften. – Jeg er selv 7’er og har to 8’ere som teamledere. Og jeg er da blevet bevidst om, at jeg er god til at sætte alt muligt i gang, og så er de gode til at fastholde, at vi også kommer i mål, smiler Allan Pedersen og hentyder til Enneagrammet.

Ny værktøjskasse
Klikedannelse, hierarkier og hvisken i krogene blev afløst af samarbejde og en større respekt for forskelligheder. – Her er en åbenhed, og så får vi snakket sammen om tingene. Vi er blevet mere bevidste om, at alle mennesker handler ud fra de bedste intentioner. Vi har fået flere handlemuligheder og en værktøjskasse, vi kan bruge i det daglige. Det er fantastisk, hvad god kommunikation kan gøre.

Allan har siden taget en NLP-uddannelse i ledelse, og han brugte også NLP Huset til at hjælpe hele arbejdspladsen igennem en større
omstrukturering i 2005. Som leder tænker han i dag anderledes om konflikter og om ubehagelige møder som opsigelsessamtaler.

– Jeg er bedre klædt på til de samtaler. Det bliver jo aldrig sjovt, men det er bedre i dag. Tidligere gik jeg og tænkte på mødet flere dage i forvejen. Men min viden om blandt andet Enneagrammet betyder, at jeg kan aflevere budskabet på den rigtige måde, alt afhængigt af, hvem der sidder i stolen over for mig. Det bliver gjort mere omsorgsfuldt og respektfuldt i dag, siger han.

Hvis du og din organisation også gerne vil have en af NLP Husets konsulenter på besøg, så kontakt os på mail eller telefon 70 21 90 01.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *