Bogen Håndbog for HR konsulenter – forandring, udvikling, læring er netop udkommet fra Forlaget et al.
Bogen henvender sig til HR konsulenter, ledelseskonsulenter, forandringsagenter, ledere, undervisere, coaches og alle andre, der arbejder med udviklings- og forandringsprocesser i organisationer.
Bogen giver dels et dybere kendskab til HR konsulentens arbejdsfelt dels inspiration, eksempler og praktiske håndgreb til at løse opgaven endnu bedre.
Bogen gennemgår systematisk og overskueligt faserne i en organisatorisk forandringsproces og peger på en række vigtige aspekter i forhold til at gennemføre udviklingsopgaver med det bedst tænkelige resultat.
Pris
Introduktionspris (maj og juni): Kr. 198 inkl. moms. Normalpris kr. 228 inkl. moms
Bogen kan købes i NLP Husets bogcafé - eller du kan bestille den ved at sende en mail til
info@nlphuset.dk
Køber du bogen til videresalg, giver vi dig 30% i boghandlerrabat (min. 30 eksemplarer)
Bogen er på 243 sider. ISBN 978-87-993802-0-6
Kontakt og yderligere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakt Lene Bredahl på telefon 24 60 94 40
Fra bogen...
Forord
Min kollega hørte sin 5-årige datter tale med en veninde om, hvad deres fædre lavede. Veninden fortalte, at faderen var brandmand. Da turen kom til datteren, hørte han hende tøvende sige
'Hmmm, min far er altså kun sulent'.
Ret rystende, når man nu synes, man har et vigtigt job...
Jobbet som konsulent er svært at beskrive. Især over for en 5-årig. For der er lige så mange fortællinger om, hvad man laver, som der er forskellige konsulenter. Derfor er denne bog min personlige historie om, hvordan jeg i 15 år har arbejdet som HR konsulent. I store og små virksomheder. I private, offentlige og selvejende organisationer. Som ansat og som selvstændig.
Bogen er en håndbog – en praktisk indføring i håndværket som konsulent. Det er en opslagsbog til HR konsulenter, ledelseskonsulenter, forandringsagenter, ledere, undervisere, coaches og alle andre, der arbejder med forandringsprocesser.
Bogen har fokus på, hvordan du konkret tilrettelægger, designer, gennemfører, implementerer og evaluerer forandringer i organisationer. Derudover vil bogens teoretiske dele supplere med mere generelle svar på, hvorfor det er en god idé at gøre det på den ene eller på den anden måde.
At arbejde som HR konsulent er på samme tid enormt krævende og fantastisk udviklende som menneske. Det kræver et skønsomt mix af håndværk, snusfornuft, faglig-/saglighed og ikke mindst en række personlige og sociale kompetencer. Fordi du arbejder med mennesker i forandring - bevægelse – udvikling – krise… Alt efter kontekst og situation.
Løgstrup sagde, at ’den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd’.
Gør derfor dit job godt, klogt og med hjertet på rette sted. God arbejdslyst!
København, maj 2010
Lene Bredahl
|